top of page

SIMON RAVN

​Jeg har ikke altid villet være journalist. Som barn var mit ønskejob at være ridder. Der viste sig dog hurtigt at være nogle økonomiske udfordringer ved at være ridder.

Jeg har læst historie på Syddansk Universitet i et år, og arbejdet som bartender forskellige steder. Det, jeg fandt tiltrækkende ved historie, er det samme, der er fascinerende ved journalistik. Det er muligheden for at arbejde med mennesker. For mig handler journalistik og historie om det samme: tænkende, følende mennesker. Deres historier og hvad der sker efter. 

175316319_202826034705294_70693010047899

Mennesker oplever voldsom sorg, uudtømmelig lykke og grundløs apati og modløshed i en verden, der ofte er uforstående. Det journalistik kan, er at sætte lys på almindelige menneskers liv og fortælle deres historier, så de fremstår som helte, skurke og, vigtigst af alt, helt almindelige mennesker, der gør deres bedste. 

Biografi

Jeg fik min studentereksamen fra Odense Katedralskole i 2017. Begge mine forældre er gymnasielærere, og jeg kan derfor forestille mig, at de var en smule skuffede, da jeg fik et rungende syv-tal i gennemsnit. Jeg begyndte at arbejde på Legends Karaokebar året efter, hvor jeg var bartender og forsøgte at undgå at skulle synge. Legends lukkede, og jeg fik efter et stykke tid et arbejde i samme lokale, hvor den nye Kong Tiki blev startet. Her arbejdede jeg, mens jeg læste historie. Historiestudiet kedede mig dog. Jeg følte at jeg med journalistik kunne komme mere ind på livet af levende mennesker. 

På DMJX har jeg lært at lave journalistisk arbejde, der handler om, hvad der rører sig inden i mennesker. Mit bedste arbejde har været med features og fortællinger - genrer hvor sproget kan udfolde sig og være legende, mens man fortæller en historie, der er relevant fra flere samfundsmæssige perspektiver. Jeg er god til at få folk til at fortælle om deres liv, men min reelle kompetence er at kæde det sammen til et narrativ. Jeg har fx skrevet om kokainforbrug i kokkebranchen, men det vigtige i den historie er ikke, at kokke til tider tager kokain - det vigtige er, hvorfor de gør det, og hvordan det påvirker dem og deres arbejdsplads.

Jeg har også arbejdet med nyhedsartikler på DMJX. Det er en genre, jeg gerne vil arbejde videre med. Det er en genre, der måske mangler det sjælelige ved features, men til gengæld har en fantastisk nerve, der kan opsluge en skribent og være en vigtig del af at informere en læser.  

Historier

Billede3.jpg

Mig selv og min dygtige kollega Jens Haag skrev denne historie som vores første feature på tredje semester. I perioden læste vi begge to Anthony Bourdains "Kitchen Confidential", hvilket prægede vores tilgang til historien. Der er nogle vendinger og fraser i teksten, jeg nok ville ændre i dag, men alt i alt synes jeg, at featuren udmærket illustrerer en historie, der både handler om det personlige og de større implikationer for kokkenes arbejdsforhold. Skrivestilen er legende og forsøger at præsentere kokkene som cool, fordi det er sådan, de oplevede det.

fNLcA_h0.jpg

Dette er en fortælling om en kvinde, der mistede sin mor til et drab. Researchen tog form af længere interviews over flere dage, og handlede mere om selve sorgprocessen. Der er ikke nogle store samfundsperspektiver i denne historie - den handler meget bevidst om et enkelt menneskes sorg. 

Historien ville ikke være blevet til, hvis Anne-Christine, der er hovedpersonen, ikke havde vist os så stor tillid, og derfor forsøgte jeg at være ærlig omkring hendes historie i teksten. Derfor fylder de mere grusomme detaljer heller ikke meget, da det ikke skulle være omdrejningspunktet.

pasted image 0 (1).png

Rubrikken i denne historie ville jeg have ændret. Der bliver ikke klargjort, hvilken europæisk handlingsplan der bliver talt om. Derudover er der ikke en afsender på, der opklarer, hvem der siger, handlingsplanen er for tynd. Artiklen handler om implementeringen af den europæiske sociale søjle, specifikt brugen af ID-kort til byggepladser. Europa-kommissionen foreslog kun at bruge et digitalt ID-kort, hvad medlemmer af fagbevægelsen gjorde opmærksom på var utilstrækkeligt. Hvis jeg skulle lave den nu, ville jeg gøre mere plads til kilden fra byggeri i København, der kunne klargøre mere specifikt, hvordan ID-kortene fungerer. 

CV

2014-2017: Odense Katedralskole

2017: Bartender på Legends Karaoke-bar

2018: Bartender på Kong Tiki Cocktailbar

2018-19: Historie på Syddansk Universitet

2019-21: Journalistik på DMJX

2021-22: Praktikant hos jer?

DSC_0026 (2).JPG

Simon Ravn, set her i gang med at være meget tilfreds med at have fundet en så flot hæk, så tæt på sin bolig, Børglumkollegiet i Riiskov.

Kontakt

Kontakt mig på e-mail eller telefon herunder. Jeg glæder mig til at høre fra jer.

twitter_PNG95259.png

40514030

@MarvigRavn

bottom of page